Overvågning og alarmer
Alle flows overvåges i Lobsters dashboards. Fejlede transaktioner udløser alarmer, så de håndteres, før kunden ringer.
Managed integration services betyder, at SublimTech overvåger, fejlretter, vedligeholder og videreudvikler jeres integrationer som en fast aftale, i stedet for at I selv skal have folk og vagtplan på det. I beholder ejerskabet til data og platform. Vi tager driften.
Siden forklarer, hvad en managed-aftale indeholder, hvem den passer til, hvordan den adskiller sig fra egen drift, og hvordan vi overtager et eksisterende setup.

En managed-aftale er en fast driftsaftale. Vi overvåger jeres integrationer, håndterer fejl og afvigelser, holder mappings, certifikater og forbindelser opdaterede og bygger nye flows, når forretningen kræver det. EDI, API-integrationer og interne systemintegrationer kan ligge i samme aftale.
Modsætningen er projektmodellen, hvor leverandøren bygger og går, og hvor hver efterfølgende ændring er et nyt tilbud. Den model fungerer, indtil den første handelspartner ændrer noget uden at sige det.
Aftalen bygger typisk på Lobster Data Platform, men vi overtager også drift af eksisterende installationer. Omfanget aftales ud fra jeres flows, partnere og hvor kritiske de er for den daglige drift.
Managed services passer til virksomheder, der ser integration som infrastruktur. De vil have, at det virker, at nogen reagerer, når det ikke gør, og at nye behov kan løses uden et nyt projekt hver gang.
Det passer sjældent til virksomheder med et stærkt internt integrationsteam, der vil eje hver mapping selv. Dem hjælper vi i stedet med implementering og oplæring, og vi står i baghånden. Genkender I flere af disse signaler, er en managed-aftale værd at overveje:
Alle flows overvåges i Lobsters dashboards. Fejlede transaktioner udløser alarmer, så de håndteres, før kunden ringer.
Vi analyserer, retter og genfremsender. Ligger fejlen hos en partner, tager vi kontakten og følger sagen til dørs.
Nye kunder, leverandører og logistikpartnere kobles på med genbrugelige mappings og testscenarier.
Ny dokumenttype, nyt system eller ny forretningsregel: ændringer aftales og leveres inden for aftalen, ikke som et nyt projekt.
Certifikater, protokolversioner og platformopdateringer holdes ajour, så forbindelserne ikke falder ud en fredag eftermiddag.
Flows, mappings og partneraftaler dokumenteres løbende, og I får fast status på drift, afvigelser og kommende ændringer.
Omfang, responstider og rapportering fastlægges i driftsaftalen ud fra antallet af flows og partnere, og hvor forretningskritiske de er. Vi lover ikke mere, end aftalen beskriver, og aftalen beskriver det, I faktisk har brug for.
Usikre på, hvad jeres integrationer kræver af drift? Så starter vi med en gennemgang, der giver jer en liste, I kan beslutte på.
Få vurderet jeres integrationssetupUanset model ejer I platform, data og dokumentation. Det gør det muligt at skifte model senere, den ene vej eller den anden, uden at starte forfra.
| Område | In-house | Managed | Hybrid |
|---|---|---|---|
| Platform og data | Jeres | Jeres | Jeres |
| Daglig overvågning | Jeres team | SublimTech | SublimTech |
| Fejlhåndtering | Jeres team, vi i baghånden | SublimTech | SublimTech i aftalt omfang |
| Nye flows og partnere | Jeres team | SublimTech | Jeres team med sparring |
| Kompetence i huset | Kræves | Ikke nødvendig | Én ansvarlig |
| Passer til | Virksomheder med eget integrationsteam | Virksomheder uden eller med lille it-drift | Virksomheder, der vil bygge kompetence op over tid |
Hybridmodellen er for virksomheder, der vil bygge egen kompetence op over tid: én intern ansvarlig, som arbejder tæt sammen med os, mens vi holder overvågningen og de svære sager.
Managed services forudsætter ikke, at vi har bygget løsningen. Vi overtager drift af eksisterende Lobster-installationer og af integrationer på andre platforme, ofte som led i en migrering.
Overtagelsen starter altid med en gennemgang: hvilke flows findes, hvad er dokumenteret, hvor er fejlene, og hvad bør ryddes op, før vi lover noget. Resultatet er en liste, I kan træffe beslutninger på.
Kører I EDI på en platform, der udfases, ser vi på migrering til Lobster som en del af aftalen. Læs mere om EDI-integration og om, hvordan vi bygger dataintegration mellem interne systemer.
Er I midt i et implementeringsprojekt med os, glider driften ind som sidste fase i forløbet. Se fase fem, go-live og drift, i det samlede projektforløb.
Prisen aftales som en fast månedlig ydelse ud fra antallet af flows og partnere og det aftalte omfang af overvågning, ændringer og rapportering. Vi giver et konkret tilbud efter en gennemgang af jeres setup.
Responstider og bemanding aftales i driftsaftalen ud fra, hvor forretningskritiske flowene er. Selve overvågningen kører automatisk døgnet rundt i platformen, så afvigelser registreres med det samme.
Ja. I ejer platform, data og dokumentation, og vi dokumenterer løbende, netop så det er muligt. Nogle vælger at starte managed og bygge egen kompetence op undervejs.
Nej, men det er den platform, vi driver mest, og den, vi anbefaler. Kører I noget andet, vurderer vi først, om det giver mening at drive det videre eller at migrere.
Ja. Managed integration services dækker alle jeres flows, uanset om de er EDI mod handelspartnere, API-integrationer mellem interne systemer eller filbaserede integrationer til lagerhoteller.
Support reagerer, når I melder en fejl. Managed services overvåger, opdager og løser, ofte før I bemærker det, og omfatter også vedligehold og nye flows. Support kan være en del af en managed-aftale, men ikke omvendt.
Fortæl os, hvad der kører i dag, og hvad der bekymrer jer mest. Så vender vi tilbage med et forslag til en driftsaftale.